Opfindelsen af tidlige motorcykler fandt for det meste sted i Europa, og det grundlæggende layout af store komponenter såsom motorcykelramme, motor, transmission og brændstoftank blev etableret i det tidlige 20. århundrede.
I motorcykeludviklingens mere end 100-årige historie har steltyperne og -egenskaberne løbende ændret sig. Rygradsrammen er en tidlig form, i det væsentlige en forstærket version af en cykelramme. En hovedbjælke lavet af stålrør løber fra den forreste ratstamme til den bagerste støddæmperstøtte, med motoren og andre komponenter monteret under fjernbjælken. Vuggerammen er en variation af rygradsrammen, der tilføjer en motorstøtteplatform til rygradsrammen. Sammenlignet med den enklere rygradsramme giver vuggerammen større styrke og stivhed. Efterhånden som motorcyklens ydeevne blev stadig mere kraftfuld, dukkede diamantrammer med forbedret sidestyrke og stålrørsrammer, konstrueret af stålrør svejset i en trekantet struktur og med fordele i stivhed og vægt, frem for at forbedre ydeevnen. Den dobbelte-sparramme er i øjeblikket den almindelige form for sports- og præstationskøretøjer, og erstatter flettede stålrør med to højstyrke stemplede plader, hvilket resulterer i overlegen ydeevne og pris.
Elektronisk teknologi har gjort det 21.-århundredes motorcykler mere sofistikerede og komplekse. Finite element-metoden, en numerisk beregningsmetode udviklet til at tilpasse sig brugen af computere, er blevet anvendt til styrken og modalanalysen af motorcykelrammer siden begyndelsen af det 21. århundrede.
